Velkommen til, mit navn er Cammilla Mejlgaard. Jeg er certificeret Reiki-terapeut inden for den traditionelle Usui-metode, hvilket har givet mig en solid forståelse af både energiarbejdet og dets virkning i praksis.
Reiki betyder “universel livsenergi” og er en naturlig form for healing, hvor energi kanaliseres gennem hænderne for at skabe balance i krop, sind og sjæl.
Det kan støtte dig ved fx:

For at forstå kraften i Reiki vil jeg gerne dele en del af min egen rejse med dig.
Jeg har hele mit liv haft fart på – især i den corporate verden, hvor jeg jagtede resultater, anerkendelse og perfektion. På overfladen gik det godt, men indeni bar jeg på et gammelt barndomstraume og en dyb ubalance. Jeg tog for meget ansvar, sagde sjældent fra og mistede gradvist forbindelsen til min krop og min sjæl.
Til sidst sagde kroppen stop. Jeg blev ramt af stress og en dyb depression.Jeg gik i terapi gennem længere tid, men først da jeg mødte en kærlig Reiki-healer, begyndte jeg for alvor at mærke mig selv igen. Under de blide hænder og varme energier fandt jeg tilbage til min krop – og til mit hjerte. Det var en dybt rørende oplevelse, der ændrede mit liv.
I dag er det mit kald at hjælpe andre med at finde den samme ro, balance og forbindelse, som jeg selv genfandt gennem Reiki.
Når du kommer til en session hos mig, starter vi med en rolig samtale om, hvorfor du er her, og hvad du har brug for – i trygge og fortrolige omgivelser.
Derefter ligger du fuldt påklædt på briksen under et varmt tæppe, mens jeg med blid berøring placerer hænderne på forskellige energipunkter.
Når energien begynder at bevæge sig, reagerer kroppen på sin egen måde. Nogle mærker varme dér, hvor energien flyder frit, og kulde dér, hvor kroppen arbejder mere stille. Begge dele er helt naturlige reaktioner.
Behandlingen varer cirka 1,5 time for nye kunder og omkring 1 time ved efterfølgende sessioner.
Vi afrunder altid med at trække et bevidsthedskort, som giver dig et kærligt og inspirerende budskab med på din vej.
Det er helt normalt at døse hen eller falde i søvn under en reikibehandling. Reiki bringer kroppen i en dyb tilstand af ro, hvor nervesystemet falder til hvile, og energien får lov at flyde frit. Når sindet slipper kontrollen, kan kroppen give slip på spændinger og begynde at hele. Søvnen er derfor et tegn på, at du slapper helt af – og at behandlingen virker, præcis som den skal.

Under healingen bruger jeg krystaller og klangskåle til at støtte energiarbejdet.
Kroppen består af omkring 70 % vand, og klangskålenes vibrationer påvirker væsken i kroppen på celleplan. Det kan løsne spændinger, støtte udrensning og bringe dig i en tilstand af dyb afslapning.
Krystallerne hjælper med at forstærke energien og genoprette balancen i kroppen. Hver krystal har sin egen vibration – nogle giver jordforbindelse, andre mental klarhed eller beskyttelse mod tung energi.
Når chakraerne er i balance, flyder energien frit, og vi føler os sunde, glade og i stand til at håndtere livets udfordringer. Men når chakraerne er blokeret eller ubalancerede, kan det føre til en række negative symptomer, som træthed, stress, angst eller sygdom.
Jeg ønsker, at Reiki skal være tilgængeligt for alle. Derfor koster en behandling 699 kr.
Første session varer 1,5 time og indeholder en introduktion til Reiki samt din første behandling. Efterfølgende sessioner varer 1 time.
Nye kunder
Som ny kunde kan du opleve din første behandling for 449 kr.
Det er en blid og kærlig introduktion til Reikis universelle energi samt en mulighed for at mærke, om Reiki er noget for dig.
Klippekort til faste kunder
Den normale pris er 699 kr. for en times behandling. Som fast kunde har du mulighed for at købe et klippekort med 3 behandlinger for 1.850 kr.
Fjernhealing er en blid form for energihealing, hvor du modtager helende energi – uanset hvor du befinder dig. Alt er energi, og derfor kan healing sendes på tværs af afstande, lidt som et radiosignal.
Under en fjernhealing tuner jeg ind på din energi med fokus og intention, så balancen i krop og sind kan genoprettes. Mange oplever ro, varme eller lettelse – andre mærker blot en stille fred.
Du skal blot sidde eller ligge roligt i ca. 30 minutter, mens healingen foregår, og lade kroppen tage imod. Ønsker du det, ringer jeg dig gerne op efterfølgende til en kort opfølgning
Pris 250 kr.
Reiki er for mig ikke bare en behandlingsform – det er en kærlig vej hjem til sig selv. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen og støtte dig på din egen rejse.
Ring til mig på 27 62 73 33, hvis du mærker, at du er klar, eller udfyld formularen nedenfor.
Fristen for afbud er 24 timer før aftalen.
Ved senere afbud betales det fulde beløb.

KROP
Henrik Steffens Vej 1B
1866 Frederiksberg
CVR-nr.: 36294116
kontakt@cammillamejlgaard.dk