Vi har skabt et særligt forløb, der tilsammen giver en dyb og helhedsorienteret oplevelse – hvor lyd, rytme, energi og bevidsthed arbejder i samme retning.
Oplev en dybt afstressende og transformerende rejse, hvor trommens rytme nænsomt guider dig ind i indre ro, og reiki healing støtter balance, forløsning og giver fornyet energi. En nærende oplevelse for krop, sind og sjæl – hvor du slipper spændinger, styrker din intuition og lander trygt i dig selv.
Dato: 26. april 2026
Tidspunkt: Kl. 15.00–16.30
Sted: Nøddehaven 3, 2500 Valby
Pris: 400 kr.
Mød venligst op på adressen 15 minutter før start, da vi begynder til tiden. Der vil være lidt snacks og forfriskninger efterfølgende.
4 PLADSER TILBAGE.

Kombinationen af tromme og Reiki healing skaber et trygt rum, hvor du kan give slip på spændinger, tankemylder og følelsesmæssig uro. Trommens rolige, gentagende rytme hjælper dig med at komme ud af hovedet og ned i kroppen, mens Reiki støtter afslapning, balance og restitution.
Efterhånden som rytmen gentager sig, kan du glide ind i en dybere, meditativ tilstand. Kroppen får mere ro og stabilitet, og du kan slappe af og lade oplevelsen udfolde sig i dit eget tempo – uden at skulle præstere eller forstå noget. Bare give plads til det, der er.
Når kroppen falder til ro, bliver det lettere at give slip. Spændinger kan løsne sig, og nervesystemet får mulighed for at falde ned. Trommen kan sætte bevægelse i det, der er klar til at slippe, mens Reiki støtter processen, så den føles tryg og overskuelig.
Oplevelsen kan være forskellig fra person til person. For nogle – særligt dem, der er nye i lyd- og energiarbejde – kan trommens lyd føles uvant, og det kan være sværere at slappe helt af i starten. Andre, som har mere erfaring, glider lettere ind i en trance-lignende tilstand og oplever rytmen som bærende.
Det er helt naturligt. Tromme og Reiki kan forstærke vores indre landskaber og spejle, hvor vi er i vores proces. Nogle gange inviterer det uventede os til blidt at udvide vores grænser. Trommerne kan vække uforløst energi og bringe noget råt og levende frem – for nogle som en velkendt port til fordybelse og healing, for andre som begyndelsen på en ny dialog med kroppen.

Eventet faciliteres af Anders og Cammilla, to ildsjæle som hver især bidrager med deres måde at skabe ro, nærvær og fordybelse på. Vi har kendt hinanden i mere end 10 år, og det lange samarbejde og den gensidige tillid mærkes i det rum, vi skaber sammen.
Anders arbejder med trommens rytme og lydens indvirkning på krop og sind. Gennem gentagende, intuitive rytmer skaber han et rum, hvor opmærksomheden samles, tempoet sænkes, og kroppen får mulighed for at give slip og finde ro.
Cammilla arbejder med Reiki og nærvær. Hun holder et trygt, støttende rum, hvor du kan slappe af og lade oplevelsen udfolde sig i dit eget tempo. Med sin erfaring som Reiki-terapeut guider hun energien blidt og hjælper kroppen med at lande og integrere det, der sker undervejs.

Betal via MobilePay #93623 for at sikre din plads.
Husk at skrive dit navn og telefonnummer i kommentarfeltet, så vi kan sende dig en bekræftelse.
Af hensyn til GDPR-reglerne er dette nødvendigt.
(Fx: Cammilla Mejlgaard – 27 62 73 33)
Eventet afholdes i Valby et hyggeligt og roligt lokale med god plads til nærvær og fordybelse. Adresse: Nøddehaven 3, 2500 Valby,
Der er gode parkeringsmuligheder – enten i vores indkørsel eller på vejene (3 timers parkering). Tog og metro (København Syd) ligger ca. 10 minutters gang derfra.